
Statisk elektricitet kan skabe en lang række udfordringer i mange produktionsmiljøer. Problemer som støvtiltrækning, elektriske stød, sammenklæbning af materialer, kvalitetsproblemer og produktionsstop skyldes ofte ophobede statiske ladninger på materialets overflade.
Særligt ved håndtering af plastfilm, emballage, papir, etiketter, tekstiler og andre ikke-ledende materialer kan statisk elektricitet påvirke både produktkvalitet, produktivitet og arbejdsmiljø.
Hos Northern Grafics tilbyder vi et bredt udvalg af løsninger til statisk eliminering fra Simco-Ion. Som officiel distributør af Simco-Ion i Danmark, Sverige og Norge hjælper vi virksomheder med at vælge den rette løsning til deres applikationer. Vores sortiment omfatter alt fra ionstave og ionblæsere til iondyser, ionpistoler og intelligente overvågningssystemer, som hjælper virksomheder med at reducere problemer forårsaget af statisk elektricitet. Vi tilbyder desuden forskellige typer Simco ionizer-løsninger og static eliminators til industrielle applikationer.
Valget af løsning afhænger blandt andet af materiale type, arbejdsafstand, den tilgængelige plads og den konkrete produktionsproces.
Til plastfilm, folie, papir, etiketter, emballage og andre banematerialer er ionstave ofte den foretrukne løsning, da de kan tilpasses materialets bredde og giver præcis neutralisering af statiske ladninger. Ved transportbånd, løse plastkomponenter eller applikationer, hvor ionisering skal fordeles over et større område, kan ion blæsere være et bedre valg.
Hvis pladsen er meget begrænset, eller statisk elektricitet skal neutraliseres på et specifikt punkt, anvendes ofte ion dyser. Til manuelle arbejdsstationer og rengøringsopgaver benyttes ion pistoler, mens en ion rør er udviklet til granulater og andre materialer, der transporteres gennem rørsystemer. Til rengøringsapplikationer tilbyder vi også løsninger til antistatisk overfladerengøring – ioniseret luftknive, hvor ionisering kombineres med præcis luftstyring for effektiv fjernelse af støv og partikler.
Strømforsyninger (power units) anvendes til ioniseringsudstyr, der kræver ekstern højspændingsforsyning, mens virksomheder med fokus på overvågning, vedligeholdelse og Industry 4.0 kan integrere deres udstyr med IQ Easy Platformen for intelligent styring og datalogning.
Nedenfor finder du vores produktgrupper inden for statisk eliminering.
Statisk elektricitet kan opstå mange forskellige steder i produktionen, og den optimale løsning afhænger ofte af materiale, hastighed, arbejdsafstand og produktionsmiljø. Hos Northern Grafics fungerer vi ikke kun som leverandør af Simco-Ions udstyr. Vi rådgiver også om valg af løsning og hjælper gerne med at identificere årsagen til problemer med statisk elektricitet i produktionen.
Ved behov besøger vi også gerne din virksomhed for at gennemgå processen og vurdere, hvilken løsning der vil give det bedste resultat.
Statisk elektricitet viser sig ofte som:
Statisk elektricitet kan præsentere udfordringer i mange produktionsprocesser, især når ikke-ledende materialer som plast, papir, træ og tekstil behandles. Dette problem forværres ofte i vintermånederne, hvor luftfugtigheden udenfor er lav, og indendørsluften er tør. I processer som tryk og laminering er det afgørende at eliminere statisk elektricitet af hensyn til sikkerhed og produktkvalitet. Statisk kontrol spiller en afgørende rolle, især når produktionen involverer isolerende (ikke-ledende) materialer.
Nogle af de mest velkendte udfordringer forbundet med statisk elektricitet i produktionsmiljøet inkluderer:
Gnister i maskiner: Når gnister dannes i maskiner, er det ofte en indikation af ophobede statiske ladninger, som kan forbindes til statisk elektricitet.
Stød: Operatører oplever ofte elektriske stød fra folieruller eller ark på kørende maskiner. Disse stød skyldes typisk statiske udladninger, som kan udgøre en fare for operatører og andre personer, der nærmer sig maskinerne.
Materialer klæber sammen og er vanskelige at behandle: Statisk elektricitet kan besværliggøre maskiners drift ved høje hastigheder og få færdigproducerede folier til at klæbe sammen, hvilket kan skabe problemer i de efterfølgende trin i processen.
Forstyrrelse af materialets flow: Statisk elektricitet eller statiske ladninger på produkter kan forstyrre materialets flow i produktionslinjen.
Tiltrækning af støv til produkterne: Maskinprocesser kan generere statisk elektricitet, som tiltrækker støv og snavs fra omgivelserne til produktet. Dette kan være svært at fjerne gennem almindelig rengøring, medmindre den statiske ladning først fjernes.
Brandfare i maskiner: I miljøer med brændbare gasser kan statisk elektricitet forårsage gnister i maskiner, hvilket udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko, især i områder med høj støvkoncentration. Dette kan imødegås ved brug af antistatisk udstyr egnet til EX-applikationer.
Viser 1–20 af 41 resultat




















